For at det skal være sikkert at opholde sig på, eller i nærheden af, en skydebane, er der visse sikkerhedsforanstaltninger, som du kan/skal tage.
I Hillerød Skytteforening skal du anvende høreværn, når du er på skydebanen.
Bemærk: De viste høreværn og briller må ikke tages som anbefalinger, men er alene valgt som eksempler på de omtalte emner.
Der kan være flere årsager til at vælge at anvende briller på skydebanen:
Da opretholdelsen af en velfungerende synssans er vigtig for alle skytter og tilskuere, kan det klart anbefales at anvende en eller anden form for øjenbeskyttelse på/ved en skydebane. (I forbindelse med visse skydediscipliner, f.eks. IPSC, er det et krav, at alle der opholder sig på, eller i nærheden af, skydebanen, skal bære briller.)
Nogle vælger at anvende deres almindelige briller, nogle køber et par arbejdsbeskyttelsesbriller, og andre køber briller, der er specielt fremstillede til skytter. Det vigtigste er, at brillerne er stærke nok til at modstå ting, der kommer flyvende med en relativ hurtig hastighed.
Hillerød Skytteforening anbefaler anvendelsen af øjenbeskyttelse.
Man opdeler normalt høreværn i følgende typer:
Uanset hvilken type af høreværn du vil købe, kan de fåes i flere forskellige prisklasser. Prisen er ikke kun et spørgsmål om, hvor effektivt de dæmper lyden, men også om der skal være tale om passive eller aktive høreværn. Og selvfølgelig om kvaliteten på kort og lang sigt.
Du skal købe høreværn ud fra det støjniveau, du forventer at blive udsat for. Hvis du kun befinder dig på en skydebane, hvor der bliver skudt med kal 22, er det ikke nødvendigt med så effektivt et høreværn, som hvis du skal være på en skydebane, hvor der bliver skudt med grovkaliberet pistol- eller riffelammunition.
Du kan købe høreværn forskellige steder. De fleste køber deres høreværn i skytte-/jagtbutikker eller i butikker, der handler med håndværkerudstyr og værktøj. Find en velassorteret butik der har flere mærker og kvaliteter, så du har noget at vælge imellem.
Når du skal vælge et høreværn, skal du opmærksom på:
Passive høreværn er høreværn, hvis eneste formål er at dæmpe lyden.
Der findes adskillige typer, bl.a.:
Aktive høreværn er elektroniske høreværn, som kun lukker af ved høje lyde, og derfor tillader normale samtale.
Der findes forskellige typer, bl.a.: