Næste prøveskydning er onsdag d. 7. januar kl 18:30
Obs: Inden du tilmelder dig bedes du venligst læse hele nedenstående information vedrørende prøveskydning. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at skrive til
Du tilmelder dig ved at trykke på følgende link:
Tilmelding til prøveskydning i Hillerød Skytteforening
Efter tilmelding skal du være opmærksom på mails fra skytteforeningen. Du er først endelig tilmeldt prøveskydningen når du har modtaget bekræftelse af præcis dato og tidspunkt.
Da vi er en forening drevet af frivillige kræfter, har vi ikke ressourcer til at afholde prøveskydninger for personer, der som udgangspunkt kun ønsker at skyde én eller to gange. Prøveskydningerne er derfor udelukkende rettet mod personer, der ønsker at blive aktive medlemmer af vores skytteforening og skyde sportsskydning på regelmæssig basis. Vær opmærksom på at det er et krav, du bor i Hillerød eller i en af nabokommunerne Gribskov, Fredensborg, Allerød, Fr.sund, Halsnæs.
Du kan prøveskyde 2 gange, og det koster 200 kr at deltage første gang. Efterfølgende gange skal du betale for ammunition ca 50 kr. Indmeldelse/kontingent priser se her. Du skal til prøveskydning medbringe billedlegitimation samt sundhedskort eller sygesikringsbevis.
Vi tilbyder ikke prøveskydninger for børn under 16 år, da det kræver ekstra ressourcer, vi desværre ikke har i øjeblikket.
For at blive medlem af en skytteforening i Danmark skal du have en såkaldt SKV6 tilladelse af politiet. Dette er populært sagt en tilladelse til dig at måtte omgås våben. Ved prøveskydningen sørger vi for, at ansøgningen sendes til politiet.
Prøveskydningen finder sted i skytteforeningens lokaler som har adressen:
Hillerød Vest Skolen (Tidligere: Ålholmskolen)
Teglværksvej 19
3400 Hillerød
Når du står ude på vejen og kigger ind på skolen, skal du gå til venstre indtil der er en trappe ned i kælderen til foreningen (lige før den store indre skolegård). Se tegningen neden for.
