Som ved luftpistoler, er det luft, der driver projektilet ud af løbet.

Tidligere blev der benyttet CO2 til skytteforeningernes luftgeværer, men dette har ændret sig.

I Hillerød Skytteforening skyder vi med moderne luftgeværer, der benytter komprimeret luft som drivmiddel. En kompressor presser en masse luft ned i en cylinder, som skrues på geværet. Når skytten skal lade geværet, åbner vedkommende en lille luge, og placerer et hagl på 4,5 mm i kammeret.

Når lugen bliver lukket, bliver ventilen åbnet og fylder luftkammeret med en præcis afstemt mængde luft. Når skytten trykker på aftrækkeren, bliver luftkammeret tømt, hvorved haglet bliver skudt ud af løbet. Da der er tale om et meget højt tryk i luftkammeret (ca. 65 bar), er de moderne luftgeværer meget præcise.

Luftgeværer bliver stadig mere populære, da ammunitionen (som regel æsker med 500 hagl) er forholdsvis billig. Luftgeværer har samtidig den fordel, at mange baner relativt nemt kan blive miljøgodkendte.

Mange skytter, der normalt skyder med "normale" geværer, benytter luftgeværer til at træne aftræk.

Hillerød Skytteforening har baner, der er godkendte til skydning med luftgeværer.

En riffel er gammel opfindelse som i slutningen af det 19. århundrede blev udviklet til det vi kender i dag.

Blandt de vigtigste opfindelser, der har indflydelse på de moderne geværer, er ammunitionen. De ældre geværertyper var forladere. De betød, at de skulle lades ved først at hælde krudt ned i piben, hvorefter der skulle "proppes" en kugle ned i løbet omsluttet af en lille klud. (Skulle tætne løbet omkring kuglen.)

Efter at have forsøgt forskellige metoder til at lade et gevær hurtigt, blev der opfundet to vigtige ammunitionstyper: randtændingspatronen ("rimfire") og centraltænding ("centerfire").

Patroner med "randtænding" er er opbygget på den måde, at når slagstiften rammer kanten af patronen, vil et lag af en speciel krudttype tænde en gnist, som så antænder resten af krudtet i patronen. Når krudtet forbrænder, vil de gasser der opstår ved forbrændingen presse projektilet ud af løbet.

Løbet er opbygget på den måde, at der inde i løbet er en såkaldt "riffelgang". Da projektilet er en smule større end geværløbets diameter, vil løbets riffelgang sørge for, at projektilett begynder at rotere om sin egen akse, når det bliver presset gennem løbet. Når projektilet roterer omkring egen akse med høj fart, vil det holde en meget præcis bane et langt stykke efter at have forladt løbet.

Hillerød Skytteforenings kal. 22 geværer anvender patroner med randtænding.

De moderne geværer kan både lades ved at skytten placerer ét skud ad gangen i kammeret, eller ved at der bliver anbragt en magasin i geværet. Når skytten har anbragt en patron i kammeret og skubber bolten frem, vil slagstiften være spændt, og riflen er nu klar til skud. Skytten kan nu trykke på aftrækkeren, og skuddet vil afgå.

I Hillerød Skytte forening skyder vi med kal. 22 rifler på 15 meter baner i vintersæsonen på Ålholmskolen, og på 50 meter baner på Hanebjerg Skyttecenter sommersæsonen.

Hillerød Skytteforening har baner, der er godkendte til skydning med kal. 22 rifler.

Den grov-kaliberede 6.5x55 langdistance riffel er opbygget efter samme grundprincipper som kal. 22 riflen. Der er dog en stor forskel i patronens størrelse og opbygning. (Se evt. boksen omhandlende kal. 22 rifler.)

6.5x55 patronen er opbygget med centraltænding.

Patroner med centraltænding har en fænghætte, hvor fænghætten indeholder en "armbolt" og en blanding af specialkrudt. Når lagstiften rammer fænghætten, vil konstruktionen af fænghætten sørge for at antænde den specielle krudtblanding, som så sender en stikflamme gennem et hul op til krudtet. Krudtet bliver nu antændt, og gasser som opstår i forbindelse med forbrændingen af krudtet, vll herefter presse projektilet ud af løbet.

Som beskrevet i gennemegangen af .22 rifler, er løbet er opbygget på den måde, at der inde i løbet er en såkaldt "riffelgang". Da projektilet er en smule større end geværløbets diameter, vil løbets riffelgang sørger for, at projektilet begynder at rotere om egen akse, når det presses gennem løbet. Når projektilet roterer omkring egen akse med høj fart, vil det holde en meget præcis bane et langt stykke efter at have forladt løbet. (At præcisionen også er påvirket af projektilets form, er en helt anden historie.)

Da der er tale om et større projektil, så skal der mere krudt til at få projektilet ud gennem løbet. Dette betyder, er der er mere rekyl (tilbageslag) i riflen i forbindelse med affyringen.

Hillerød Skytteforening har i sommersæsonen adgang til baner, der er godkendte til skydning med 6.5x55 rifler.